En rigtig lille BBQ hapser
Burnt ends kommer oprindeligt fra det store USA hvor man lavede det af enderne fra Brisket. Ideen blev så videre udviklet, og istedet for brisket lavede man det af svinebryst. De fik derefter navnet “Pork Belly burnt ends”
Nu kan svinebryst godt være lidt fed, og det er ikke alle der bryder sig om at spise det. Derfor blev ideen igen videreudviklet, og i stedet for svinebryst blev der i stedet brugt nakkefilet.
En himmerigs mundfuld…

Flere har spurt på opskriften og min version kommer her.
Der er flere der har spurt om opskriften på Burnt ends af nakkefilet, så den kommer lige her.
- Nakkefilet skæres i mundrette bidder.
- Terningerne blandes med din ynglingsrub. Jeg brugte Pork&poultry fra Traeger. jeg synes at den både har bid og sødme.
- Når terningerne er rubbet skal de på grillen ved 105-110 grader i 3 timer. Meget gerne sammen med lidt røg.
- Efter de 3 timer lægger terningerne i alubakke og en god sjat (ca. 0.5 cm i bakken) æblejuice hældes over. Tilsæt et par skefulde god honning. 8 – 10 klatter smør og til sidst overhældes terningerne med en god BBQ sauce. Jeg brugte igen Traegers Hot&Sweet.
- Alubakken dækkes ned med stanniol og grillen skues op til 160 grader. Her skal de så stå i yderligere 2-3 timer.
- Efter de 3 timer fjernes stanniol og terningerne drizzles igen med bbq sauce.
- Herefter på grillen igen i ca 45-60 minutter. Eller indtil man har opnået den mørhed man gerne vil have..
Så simpelt er det. God fornøjelse