Vi havde en rest bagekartoffel tilbage fra aftensmaden.
De blev hurtigt forvandlet til de lækreste fyldte bagekartofler. Igen, så er der nærmest ikke grænser for hvad man kan fylde sådan en fætter med, men vi valgte at fylde vores med bacon og ost… WHAT´S NOT TO LIKE….

Du skal bruge følgende:
- 4 store kolde bagekartofler (altså bagekartofler der sådan set er færdige og kolde. Gerne fra aftenen før)
- 150 gr. god bacon
- 100 gr. revet cheddarost
- Lidt god kryyderi. Jeg brugte “Horny Bacon” fra Danish-BBQ
- Frisk revet parmesanost
- 1 datter (Det har jeg lovet hende at skrive, idet hun faktisk lavede det meste af det….)
De kolde kartofler udhules forsigtigt med en ske. Det kartoffel man tager ud puttes i en skål.
Bacon steges sprødt og blandes sammen med kartoffelresterne og det revet cheddar ost og krydderi.
Massen røres godt sammen og puttes over i kartoffelskallerne.
Der rives lidt frisk parmesanost ud over.

De skal i grillen ved indirekte i ca. 25 minutter. Serves med en let salat og en kølig pilsner.













